Camping - ULAAN BAATAR!

Efter at havde kørt 20 km, kom vi på asfalt. Det var fantastisk at køre på, selvom der var huller.

 Ulaan Baatar (21. august)

Camping - Camping :)

kørte en omvej, men kom forbi nogle ger'er hvor der var 5 små børn. vi gav dem små bamser fra IKEA og et par balloner. De blev så glade og løb frem og tilbage med legetøjet og ballonerne.

Da det var aften stoppede vi, en dreng ville have taget et billede sammen med Dave, bagefter med sin søster. Vi gav ham en bold, søsteren fik en IKEA bamse og et par balloner.

Spillede bold, tog billeder, moderen kom. Tror hun syntes det hele var ret underligt, hun påpegede at vores bil var snavset.

Drengen ville også have en bamse, så han fik en IKEA bamse.

Vi camperede og spillede vikinge spil. 

Altay - camping

Slemt slemt hotel

Hovd - Camping in Mongolia

Vi fik bad

Kørte afsted, ud af byen.

Mødte australsk hold.

Krydsede vand

sad fast i sand, herding cat i mudder 

At the border - Mongol Rally Camp in Hovd, Mongolia

Vi stod tideligt op, og gjorde klar til at forlade græsen kl. 6. Brandbilen var mest ivrig efter at komme afsted fordi det var et langsomt køretøj. 

Vagten lå og sov i "buret" - de fik ham vækket, men han ville ikke lukke os ud selvom vi havde vores papirer i orden. stemning dalede ned, folk var rigtig irriteret og frustreret over at han ikke turde tage beslutningen om at lukke os ud selvom vi havde fået at vide at vi måtte.

Da klokken var mellem 8 og 9 begyndte der at komme toldere - men ingen ville lukke os ud. Klokken nærmede sig 9. En kvindelig tolder kom, og hun kiggede underligt på os, og spurgte hvad vi dog lavede der. Hun så ret sur ud. Hun gik ind i bygningen for at klæde om og kom hurtigt ud igen, hun så helt anderledes ud i sin tolder-dragt end i sit joggingtøj. Vi prøvede at forklare hende sitiuationen. Hun sagde Custom. Men vi ahvde været igennem det hele og viste vores papirer frem, til sidst gik det op for hende at vi måtte forlade grænsen, og efter at have fået tjekket det hele måtte vi køre.

Straks efter vi havde forladt grænsen var der en lille vred mand der hoppede op og ned mens han viftede med sin stav, for at vise at vi skulle stoppe og holde ind.

Det viste sig at være der hvor man købte forsikring for sin bil i Mongoliet.

 

Next to the border - at the border (Mongolia)

Vi kørte afsted fra lejren så vi var ved grænsen 8.25, da vi kom holdt der allerede mange Mongol Rally biler foran os - ca. 17. 

Grænsen åbnede først kl. 9. (og lukkede igen allerede kl. 18.) Men først skulle vi have ordnet vores immigrationspapirer - og selvfølgelig som alt andet i Rusland er effektivitet en by i DK! Immigrationtionskontoret var placeret 300 m. væk fra fra selve grænsen hvor alle bilerne holdte i kø.

4 Mongol Rally biler kom ind ad gangen.

De lokale kørte ud i ingenmandsland for at høste græs.

Andre lokale "snød" foran.

Utilfredse lastbilschauffører

2 børn kom tilbage til grænsen og tiggede og irriterede os hele dagen.

Tolderne skulle selvfølgelig have 1 times middagspause fra kl 1 - 2.

En magtglad tolder kom gående forbi os efter sin middagspause, og sagde til Ulrik, No pictures. Ulrik stod med sine nøgler til bilen, og ingen forstod helt hvorfor han sagde noget til Ulrik.  

Efter at have ventet i 6 timer blev det vores tur.

Den magtsyge tolder var på sin plads, han var helt klart høj i hiarikiet - og vi var ikke glade for ham, han stod arrogant og spiste nødder mens han kiggede overlegent på os.

Vi skulle udfylde de samme papirer som da vi krydsede grænsen fra Ukraine til Rusland, denne gang var papirerne også på engelsk hvilket var en stor hjælp, men vi kiggede efter hvad vi havde skrevet sidst og fik udfyldt papiret. De andre havde problemer med at udfylde papirerne. Alain (manden i 2cv) fik endda hjælp af tolderen, og skulle bare skrive under, da han så afleverede papiret for 3. gang sagde hun at der var fejl - selvom hun selv havde udfyldt papiret. Meget forvirrende. Men vi havde udfyldt papiret korrekt og fik lov til at gå videre.

Den magtsyge nøddespisende tolder skulle tjekke vores bil igennem, han var sikkert træt af rally biler for vores blev ikke tjekket særlig grundig.

Vi fik lov til at køre ud til det 20 km lange ingemandsland. Ulrik skulle selvfølgelig lige bakke ind i Herding Cat inden vi forlod grænseovergangen, sammenstødet efterlod ingen mærker, men ifølge de tilbageværende blev stemningen mere afslappende efter.

Vi kørte ud i ingemandsland, overhalede Alain, så mænd på heste med geværer, kom til en bum som blev styret af en venlig vagt med en AK47 på ryggen. Efter at have tjekket vores pas og bilregistrering blev vi lukket ud på den mongolske side. Der var en kæmpe forskel på den mongolske og russiske side af ingemandsland, i den russiske var vejene asfalteret på den mongolske var der grus. Det gik lige så stille op for os at vi sikkert lige så godt kunne vænne os til det. Vi kom ned til den mongolske grænseovergang, vi udfylte immigrationspapirer, fik stempel i passene. Vi afleverede papirene på bilen, og forberedte os på at det godt kunne tage lang tid. Hele det at importere en bil tl Mongoliet er krævende, alt skal være korrekt, og det er tidskrævende. Selvom russerne havde haft en times middagspause, var der stadig en del rally biler der ventede på at få lov til at komme til Mongoliet.

Vi var der ret sent, og sad og ventede i lang tid.

Da klokken var lidt over 6, blev vi fortalt at vi skulle sove på grænsen, og kunne få lov til at køre morgenen efter når grænsen åbnede.

Brandbilen og nogle spanske ambulancer var de eneste der var der udover os der var ankommet lidt senere.

En af de spanske ambulancer havde store problemer, de havde skiftet bil inden løbet, og havd snakket med en af dem bag rally'et og havde fået at vide det var okay, og det skulle de nok ordne. Men ved den mongolske grænse havde de ikke fået noget at vide, så de skulle bare vente på at finde ud af om de kunne komme til Mongoliet med ambulancen eller om de var fanget i ingenmandsland.

Stemningen var okay, men alle ville bare gerne til Mongoliet efter at have ventet hele dagen ved grænsen.

Vi lavede mad, drak et par l og hyggede os. Pludselig kom en dame ud med pas og bil-papirer. hun gk hen til vores bil, hun havde åbenbart arbejdet over for at få vores papirer færdige og vi fik at vide at vi bare kunne køre, men vi ville ikke køre alene ud i Mongoliet. (hun ville have 20 dollars - som vi regnede med var prisen.. )

En halv time efter kom nogle mænd ud med pas og papirer til The herding cat, nogle drenge i en næsten firehjulstrækker og brandbilen. Brandmændene ville køre ud i Mongoliet nu, men fik at vide at det var mere sikkert at sove ved grænsen, de blev tilgengæld lovet at de kunne køre ud kl 6, selvom grænsen først egentlig åbnede kl 9. Det var fint nok for os alle. (de andre betalte kun 10 dollars)

 

Selvom der var hegn blev vi ikke fri for børnene, heldigvis kunne de fleste ikke kravle over hegnet, men stod på den anden side og tiggede.

Men to drenge kiggede nysgerigt på vores bold. Det var meget ubehagleligt at de bare gloede ind i bilen og pegede på hvad de ville have.

 

 

 

A campside some where in Russia - Next to the border

Vi kørte bestmemt i den smukke del af Rusland, det var en hel anden natur end mellem Ukraine og Kasakhstan.

Der var bjerge klædt i grønt og træer, de var dyrliv - alt var bare smukt. 

Vi kørte lige så stille op af bjergene, vi så imponerende bjerge med is på toppen.

Da vi kom frem til grænsen var den lukket for i dag, (det var lørdag...) og vi fik at vide at grænsen først åbnede om mandagen kl. 9.

Grænsebørn! 

Så vi slog lejr ca. 70 km fra grænsen hvor der græssede en del køer.

Det blæste, så vi havde en kold nat.

Morgenen efter pakkede vi sammen, planen var at vi vlle fylde benzin på og handle ind, så vi ville være klar til at tage til Mongoliet.

Vi camperede 500 m. væk fra dagen før sammen med de mænd vi havde mødt ved grænsen til Rusland og et andet hold. Senere på aftenen, da Mette sov, kom et 5. hold. 

Lejrbål.

 

Rubtsovsk - A campside some where in Russia

Vi var alle glade for at komme på vejen igen, væk fra Rubtsovsk. Det var bestemt ikke en rar by. Nu skulle vi bare køre mod grænsen.

Pavlodar, Kazak - Rubtsovsk, Russis

Det var vores oprindelige de at krydse grænsen ved Pavlodar, men vi fandt ikke vejen dertil og endte i stedet på vejen mod Semey, som vi fortsatte til. Da vi kom til grænsen ved Semey var der to andre hold, Herding cats og et andet hold med fire herre i en bil. Det hold med 4 mænd kunne ikke krydse grænsen da deres visa til Rusland først startede et par dage senere. Vi fulgtes med Herding Cat fra grænsen, Herding  cat bestod af Gary og Dave som var nogle stille og rolige og hyggelige fyre.

Vi kom til byen Rubtsovsk som var ganske forfærdeligt, vi fik lyst til at tage tilbage til Kazak. Vi fik hjælp af lokale til at finde hoteller. Enten havde hotellerne kun et værelse eller også ville de ikke have udlændingeboende. Til sidst fandt vi et hotel som mest af alt lignede en bar på afstand. Det var et forfærdeligt sted med en penge-glad kromutter som sang ABBAs Money money money  da vi betalte - men værelserne var billige - vi betalte under 200 kr. for en nat. Den lokale som havde fundet hotellet til os sagde vi skulle tage vores værdigenstande med os og så ville han vise os et sted hvor vi skulle spise. Vi spiste på en hyggelig restaurant og fik et godt måltid mad, vi betalte for russernes mad nu hvor han havde været så flink at hjælp os. Da vi kom tilbage til hotellet faldt vi straks i søvn, mens Dave og Gary drak øl og sikkert vodka med vores lokale hjælper. 

Astana - Pavlodar

Efter lang tids venten (helt præcis 26 timer..) fik vi endelig vores pas med immigrationspapirer og stempler. Myndighederne i Kazakh er ikke så effektive.

I Pavlodar fandt vi et hotel hvor den engelske brandbil var - Der var 4 mænd i bilen - især den ene var begejstret for Ulriks humor som åbenbart matchede den engelske ret godt.

Vores værelse var grønt, der var en grøn væg, grøn sengetæppe, det varbare grønt..!